Vildt Naturligt

I 1800-tallet begyndte tropiske og subtropiske planter for alvor at dukke op i danske hjem. Datidens omsiggribende "plantefeber" handlede ikke bare om botanik, men også om klasseskel, kønsroller og fjerne kolonier. Forskningsprojektet "Skjulte Plantehistorier" har nærstuderet gamle malerier for at formidle historien. Var de vilde med de samme planter, som pryder nutidens vindueskarme? Og var de bedre til at holde liv i dem? Gæster: Lektor Anette Vandsø, Aarhus Universitet (Institut for Kommunikation og Kultur), leder af forsknings- og formidlingsprojektet Skjulte Plantehistorier. Astrid Steffensen, kunsthistoriker og leder af gartnerne i Den Gamle By i Aarhus med ansvar for de historiske haver. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen [email protected]

Skal vi lære at elske muldvarpen eller skræmme den væk med ultralyd? Kan delfiner være farlige for mennesker? Hvem vinder, hvis en kvælerslange møder en krokodille? Vicky og Johan svarer på svære lytterspørgsmål og fortæller nørdede vittigheder. Desuden følger de op på aktuelle emner som sild, flagermus, hørelse og hæmorider. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen [email protected]

Frøer og tudser starter tilværelsen som æg, og de skal normalt forbi et teenagestadie som haletudser, før de bliver voksne. Men ganske få af jordens tusindvis af arter har i stedet fundet på af føde levende unger. Hvorfor dog? Og hvordan véd vi det? En dansk biologistuderende har været med til at dokumentere, at nogle af de sjældne og sære arter kommer fra et bjergområde i Afrika. Jagten på beviser sendte ham til museumssamlinger rundt om i verden for at undersøge over 1.000 tudser i sprit. Gæst: Christian Thrane, bachelor i biologi fra Københavns Universitet. Samlingsassistent på Statens Naturhistoriske Museum og voluntør i herpetologsamlingen. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen [email protected]

Vi opkalder gader og pladser efter vigtige forgængere, og statuer rundt om i byerne minder om deres betydning. Men hvad med dyrenes plads i historien? En ny dansk bog om mennesker og dyrs fælles udvikling understreger dyrenes rolle. Bogen er en tendens i historiefaget, hvor det ikke længere kun skal handle om os selv. Heste, køer, lus, laks og uddøde urokser fortjener også at blive nævnt. Gæst: Lotte Isager, antropolog og geograf, projektleder på De Kulturhistoriske Museer i Holstebro og hovedforfatter til den nye bog "Dyrenes byhistorie i Holstebro". Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen [email protected]

Fang en flagermus, sæt en lillebitte rygsæk med elektronik på ryggen af den og analyser de indsamlede lyde og data. Sådan har forskere skaffet vild ny viden om flagermusenes jagtevner og sanser. Fx at de flyver op i over en kilometers højde for at fange og spise småfugle i luften. Eller at de stik mod traditionelle antagelser ikke er blinde, men tværtimod kombinerer synet med ekkolokalisering med lyd. Men hvordan får man puttet en miniature-computer på en flagermus? Og hvordan finder man samme flagermus igen for at pille den af, når den bor sammen med tusindvis af artsfæller i mørke grotter? Gæst: Laura Stidsholt, flagermusforsker og adjunkt på Institut for Biologi - Zoofysiologi på Aarhus Universitet. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen.